



Evangelos Marinakis var tydeligt frustreret efter søndagens opgør mellem Nottingham Forest og Leicester.
Tv-kameraer fangede Forest-ejeren i det, der lignede et vredesudbrud over for klubbens cheftræner, Nuno Espirito Santo, men i et statement forklarer hovedpersonen, at udbruddet var rettet mod en anden afdeling af staben.
- Alle - trænere, spillere, fans, og jeg selv - var frustrerede over Taiwos (Awoniyi, red.) skade og lægestabens fejlvurdering af hans evne til at fortsætte kampen.
- Det er naturligt, og det er et bevis på den passion, vi føler for vores klub, skriver Marinakis i sit statement ifølge Sky Sports.
Den 57-årige græker slår desuden fast, at han er ekstremt tilfreds med Nuno Espirito Santos arbejde i Forest.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er ekstremt stolte over Nuno og holdet, og vi skal alle huske at fejre de historiske bedrifter i denne sæson.
Nottingham Forest er aktuelt placeret på syvendepladsen i Premier League med 62 point efter 36 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League






























