Nykøbing FC belønner Jeppe Rasmussen.
Parterne har valgt at forlænge samarbejdet frem til sommeren 2028, oplyser Nykøbing på klubbens hjemmeside.
Målmanden har ikke tænkt i andre baner, udtaler han i forbindelse med offentliggørelsen.
- Jeg er virkelig glad for at kunne fortsætte her i Nykøbing FC, og det har ikke på noget tidspunkt været et tema for mig at skulle et andet sted hen.
- Klubben betyder utrolig meget for mig, og jeg føler stadig, at jeg udvikler mig både som spiller og menneske i klubben. Jeg ser frem til at være med til at skabe flere store øjeblikke både på og udenfor banen, udtaler Jeppe Rasmussen.
Jeppe Rasmussen er desuden målmandstræner på akademiet hos Nykøbing FC.
Nykøbing FC er suverænt tophold i CampoBet 3. division. Du finder stillingen her.


CampoBet 3. division
Nykøbing FC

































