Den tidligere Superliga-spiller Youssef Toutouh arbejder i øjeblikket på at finde sig en ny klub, efter at han forlod rumænske FC Botosani i sommeren 2021.
I jagten på et comeback træner den tidligere FC København-, AGF- og Esbjerg fB-spiller i øjeblikket med i NordicBet Liga-klubben Nykøbing FC.
Nykøbing FC-spiller Simon Madsen siger til bold.dk, at Toutouh ikke er i topform endnu, men den tidligere Superliga-spiller arbejder hårdt.
- Det er stødt blevet bedre og bedre. Man kan godt se, at jo mere bold han får mellem benene, jo tættere kommer han på sin gamle grundform. Han er meget indstillet på at arbejde hårdt og komme tilbage, så det er meget motiverende at se, at han ikke håber på en billig billet, men man kan se, at han gør det 100 procent for at komme i den bedst mulige form til sommer, siger Simon Madsen til bold.dk.
For den 20-årige kant har det været stort, at 29-årige Toutouh træner med i Nykøbing FC.
- Det har været en kæmpe oplevelse. Han er en spiller, når han kommer tættere på sin grundform, har noget, som mange andre måske ikke har.
- Han er en spiller med meget erfaring, der har været god til at dele ud omkring det. Han har været god til at guide os unge på banen og guide os i forhold til nogle ting, som han har haft succes med i sin karriere.
Men du ser, at Youssef Toutouh kan blive en forstærkning for Nykøbing FC, hvis det bliver en mulighed?
- Jeg tror ikke, at der vil være mange NordicBet Liga-hold, som ikke vil sige ja til en Youssef Toutouh i topform, siger Simon Madsen til bold.dk.
Kant fortæller dog, at Toutouh ikke træner med hver gang i 1. divisionsklubben.
Youssef Toutouh har en fortid i en række klubber, og han har udover dansk og rumænsk fodbold også tørnet ud for norsk og marokkansk fodbold på CV’et.
I 3F Superligaen har midtbanespilleren spillet hele 148 kampe med 17 mål og 12 oplæg til følge.
Du kan se Toutouh score for AGF i videoen øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Betinia Liga
Nykøbing FC
































