2023-07-07 15:32:21

Stort tab for Nykøbing: Profil ophæver et år før tid

Nykøbing FC-profilen Ahmed Hassan siger til bold.dk, at han har fået ophævet sin kontrakt et år før tid. Han har ambitioner om at spille i NordicBet Ligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

NFC

1 - 0

HIF

Ahmed Hassan var med til at rykke ned i 2. division med Nykøbing FC, men profilen tager ikke med ned. 

Hassan fortæller nemlig til bold.dk, at han har fået ophævet sin kontrakt, der ellers løb til sommeren 2024. 

- Som mit liv er lige nu, søger jeg nye udfordringer, og det skal være noget, der passer med mit personlige liv. 

- Jeg blev færdig med min uddannelse, så det handler om, at jeg også skal arbejde. Det er meget det. Derudover har jeg ambitioner om at blive i NordicBet Ligaen, siger Ahmed Hassan til bold.dk. 

Taknemmelig
Hassan kom til Nykøbing FC fra Næstved Boldklub i sommeren 2022, og offensivspilleren fortæller, at klubben tog det pænt, at han gerne ville ud af kontrakten.

- Klubben var selvfølgelig ærgerlig over det, men jeg er taknemmelig over, at Claus (Nykøbing-manager Claus Jensen, red.) var forstående over for min situation. Jeg har været rigtig glad for min tid i Nykøbing FC. Det har været et lærerigt år. 

Er du skuffet over tiden i klubben?

- Jeg sidder tilbage med en god følelse. Det har været et lærerigt år, hvor vi har været igennem meget. 

- Det har kun gjort mig stærkere mentalt. Nu har jeg prøvet meget. Det er et fedt miljø og en god trup hele vejen rundt. Det er kun positivt, siger Ahmed Hassan til bold.dk. 

26-årige Hassan spillede 32 kampe for Nykøbing FC i den seneste sæson, og offensivspilleren har en fortid i Næstved, Kristianstad FC og HB Køge.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

NFC

1 - 0

HIF

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce