



Efter en flot sæsonstart løb OB fredag aften ind i et alvorligt reality check.
Fynboerne gæstede Vejle, som smadrede igennem og vandt med hele 4-0 i en kamp, som Alexander Zornigers mandskab formentligt gerne vil glemme hurtigst muligt.
OB-anfører Rasmus Falk har heller ikke noget problem med at erkende, at absolut ingenting fungerede for de stribede gæster.
- Vi må lægge os fladt ned og sige, at vi blev skilt ad i dag (i går, red.), og det var fra første sekund, fortæller Falk til Bold og den øvrige presse.
- [Det er] skuffende hele vejen igennem - og specielt oven på det, vi kommer fra. Vi må ikke ramme bunden, og i dag rammer vi bunden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var i særdeleshed Vejles stærke start, der gjorde, at sejren hurtigt kom inden for rækkevidde.
Halvvejs gennem første halvleg var OB nemlig allerede bagud med 0-2, og det er også den ringe indledning, som Rasmus Falk hæfter sig ved.
- Hvis vi kan tage kampens indledning, synes jeg, at de kommer ud på en måde, som vi gerne vil komme ud på. Jeg ved ikke om vi bliver overraskede eller forbløffede over, at Vejle har nogle supergode fodboldspillere.
- De kommer med den power, som vi gerne vil. Vi er for sent i tingene. Vi er dårlige i kvaliteten på bolden. Vi bliver straffet på omstillinger – så det var hele vejen rundt, lyder det fra Falk.
I Vejle-lejren var stemningen naturligvis væsentligt bedre. Læs en reaktion fra Bismark Edjeodji lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga






































