

Brentford måtte lørdag nøjes med et enkelt point hjemme mod Sunderland.
Længe lignede det ellers, at Mathias Damsgaard og co. ville tage en snæver 1-0-sejr, men ti minutter før tid fik Sunderland svaret igen.
Faktisk var det gæsterne, der fik den bedste start på opgøret.
Det lignede nemlig en regulær drømmestart, da Dan Ballard allerede efter syv minutter sparkede bolden i nettet i forlængelse af et frispark.
Efter et VAR-tjek blev scoringen dog annulleret, fordi Kevin Danso stod i en offsideposition og generede Brentford-keeper Caoimhín Kellehers udsyn.
Sunderland var generelt bedst før pausen og var også tæt på at komme foran, da Enzo Le Fée ramte stolpen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen kom Brentford dog langt bedre ud, og efter 57 minutter faldt kampens første scoring.
Vitaly Janelt var først over en returbold og hamrede bolden i nettet til 1-0.
Føringen holdt dog ikke hjem.
I det 81. minut fik Sunderland tilkendt et straffespark, og det omsatte Enzo Le Fée stenstikkert til slutresultatet 1-1.
Resultatet betyder, at Brentford har fem point efter de første tre spillerunder i Premier League, mens Sunderland har fire.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Sunderland
Brentford
Premier League



























