Silkeborg har overtaget mod OB, når mandskaberne tørner sammen.
I de seneste fire indbyrdes Superliga-opgør har fynboerne enten tabt eller spillet uafgjort mod SIF.
Jona Niemiec i OB, som blev matchvinder i seneste Superliga-runde mod FC Fredericia, er klar til at bryde denne stime.
- Jeg synes, at vi har noget at revanchere. Vi har stadig en sejr til gode mod Silkeborg IF, og vi håber på at kunne score flere mål, end det var tilfældet i sidste kamp, hvor vi skabte mange chancer. Så forhåbentlig bliver det en god kamp med mange mål, siger Jona Niemiec til OB's hjemmeside.
Det seneste opgør endte 1-1 mellem mandskaberne, og på søndag kan OB se frem til et fyldt udebaneafsnit, som kan skubbe Alexander Zornigers tropper frem til en sejr.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Deres support har været fantastisk i denne sæson og har virkelig skubbet os til grænsen mange gange, især i de sidste 20 minutter af kampene. Derfor var det også fantastisk at kunne give dem noget tilbage i form af en sejr og et mål i overtiden mod FC Fredericia, fortæller matchvinderen fra seneste kamp.
OB fører kvalifikationsspillet med 34 point, mens det går mindre godt for Kent Nielsens mandskab.
De befinder sig under stregen med 23 point – fire point op til Fredericia.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
OB
3F Superliga



































