OB gik ind til kampen med muligheden for at tage tredje hjemmesejr på stribe, da de søndag tog imod Randers FC på Nature Energy Park i Odense.
Striwerne vandt 3-1 over Rasmus Bertelsen og co., og efter kampen var det også en glad Marcus McCoy, der talte med Bold og resten af den skrevne presse.
- Det var en god kamp. En fed kamp for os.
- Vi spiller en rigtig god første halvleg. Vi er gode på bolden og energiske, hvilket var noget af det, vi manglede mod Silkeborg, især. Det er jeg rigtig tilfreds med, lyder det fra OB-profilen.
Hjemmeholdet startede kampen bedst, men efter pausen kom Randers bedre med og spillede sig frem til flere muligheder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det kastede også en udligning af sig, da Cyril Edudzi efter en time satte bolden ind bag Viljar Myhra i OB-målet.
OB var i perioder på hælene i anden halvleg, og det bemærkede McCoy også inde på banen.
- I starten af anden halvleg går vi en smule ned i energiniveau. Det er svært at forklare.
- Men så syntes jeg, at vi får arbejdet os godt ind i det igen og samlet set spiller en rigtig god kamp, siger McCoy.
Udefra kunne det ligne, at Randers var tættere på endnu en scoring efter udligningen, men det var ikke den fornemmelse, McCoy havde på banen.
- Jeg havde ikke den fornemmelse, at vi ventede på, at de ville score til 2-1. Jeg følte mere, at vi skulle finde lidt ekstra energi og stå tættere sammen, og det synes jeg egentlig, vi fik gjort.
- Jeg synes, vi står godt imod i de perioder, hvor vi ikke er skarpe nok i presset og mangler lidt intensitet.
- Og så handler det om at arbejde sig ind i kampen igen, og det synes jeg, vi får gjort i dag. Så ender det, som det skal, lyder det fra Marcus McCoy.
OB’s 3-1-sejr betyder, at fynboerne aktuelt indtager kvalifikationsspillets eftertragtede syvendeplads, der kan give adgang til europæisk fodbold i næste sæson.
FCK kan dog generobre pladsen, hvis de søndag aften slår Vejle Boldklub i Nørreskoven.

Stage vil være landsholdstraktor
Hattrick | Afsnit 63I et stort interview med Bold taler Jens Stage nu ud om sit forhold til både AGF og FCK – og sætter samtidig ord på sin rolle i landsholdshierarkiet.
Læs mere
OB
3F Superliga



































