Mohamed Buya Turay er fortid i OB.
Den 29-årige angriber kom til den fynske Superliga-klub i sommer, men nu er han altså allerede fortid i klubben.
Han skifter til den amerikanske klub Birmingham Legion FC, som han også har været på besøg hos i det seneste stykke tid.
Björn Wesström, der er fodbolddirektør i OB, sætter på klubbens hjemmeside ord på salget.
- Hverken OB eller Buya er tilfredse med det sportslige resultat af hans tid i klubben. Med det in mente har vi undersøgt mulighederne for at gå hver vores vej, og vi er nu tilfredse med at have fundet en løsning, der er god for alle parter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi takker Buya for hans indsats i OB, og vi ønsker ham og hans familie alt det bedste for fremtiden, siger han.
Mohamed Buya Turay har fået en treårig kontrakt med Birmingham Legion FC, og han takker samtidig OB for det korte samarbejde.
- Jeg sætter stor pris på det, OB gjorde for at bringe mig og min familie ind i klubben – det er jeg evigt taknemmelig over. Jeg ønsker det bedste for klubbens fremtid, siger han.
Angriberen nåede tre mål på 16 kampe i OB-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga
































