Ikke siden 1946 har Odds BK, der har Per Frandsen som cheftræner, tabt med hele seks mål på hjemmebane, skriver Ta.no.
Men det skete onsdag, da Lillestrøm kom på besøg i den næstbedste norske række, og de vandt med 7-1.
Målmanden i klubben, Andre Hansen, satte ord på nederlaget over for norske TV 2 efterfølgende.
- Det er ikke noget af det stolteste, jeg har oplevet i min fodboldkarriere. Men det er sådan, det er.
- Vi har spillet mange dårlige kampe i den her sæson, hvor vi ikke er blevet straffet. Her blev vi så straffet af Lillestrøm.
- Jeg ved ikke, hvilket niveau det hører hjemme på.
Lillestrøm ligger på førstepladsen i rækken. Odds BK ligger nummer ni.
Per Frandsen har været cheftræner i Odd siden den 17. september.



Odds Ballklubb
1. Division


































