2025-07-28 19:44:53

Cristian Totti stopper som 19-årig

Francesco Tottis søn, Cristian, har indstillet sin aktive spillerkarriere som blot 19-årig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Cristian Totti er ikke længere at finde på de italienske fodboldbaner. 

Sønnen til den legendariske Francesco Totti, som spillede 785 kampe for Roma fra 1993 til 2017, har nemlig valgt at indstille sin aktive spillerkarriere som blot 19-årig. 

- Ja, jeg besluttet mig for at stoppe, fortæller Cristian Totti til La Nuova. 

Rygterne har gået på, at Cristian var træt af at blive sammenlignet med det, hans far leverede, men om det har spillet en rolle i beslutningen om at stoppe, vil han ikke røbe. 

- Det kan jeg ikke sige noget til.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie D -Cristian Totti stopper som 19-årig
Foto: Stefano Rellandini/Reuters/Ritzau Scanpix

'Det havde en indflydelse'
Marco Amelia blev Cristian Tottis sidste træner i Serie D-klubben Olbia, og han ærgrer sig over, at det ikke bliver til mere fodbold for den unge midtbanespiller. 

- Jeg har altid troet på ham, lydet det fra Amelia – ligeledes til La Nuova. 

- Jeg ville gerne have ham, fordi han var en spiller med stor evne – en midtbanespiller, der kunne sætte spillet op, læse spillet mellem de defensive linjer, skabe chancer, men også var god til at erobre bolden, når han ikke havde den. 

- Jeg tror, han kunne have haft en stor karriere foran sig som spiller i Serie C og Serie B. At være Tottis søn havde en indflydelse på, hvordan han blev vurderet. 

Cristian Totti nåede at spille ungdomsfodbold for Roma, Frosinone og Rayo Vallecano samt seniorbold hos Avezzano og Olbia. 

Ifølge La Nuova skal han nu være en del af farmands fodboldakademi. 

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce