2024-01-28 21:09:01

Panamas topscorer er død

Luis Tejada, der er alletiders topscorer på Panamas landshold, er død 41 år gammel. Dødsårsagen kendes ikke med sikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Et tragisk dødsfald har ramt fodboldens verden.

Panamas Luis Tejada er afgået ved døden søndag den 28. januar 2024.

Det bekræfter landets fodboldforbund i en pressemeddelelse.

Tejada blev 41 år gammel.

Han var kendt som den mest scorende spiller på Panamas landshold, og i sin nation som symbolet på nationens fodboldudvikling.

Artiklen fortsætter efter billedet

Panama -Panamas topscorer er død
Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan Tejada døde, men lokale medier skriver, at han fik et hjertestop under en veterankamp.

Tejada scorede 43 mål i 107 landskampe for Panama.

Han spillede aldrig på det europæiske kontinent, men noterede sig for mere end 184 scoringer på tværs af flere syd- og mellemamerikanske klubber.

Tejada var med til at kvalificere Panama til VM i 2018, hvilket var landets første kvalifikation nogensinde.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce