Super League -Neestrups første pressemøde: Vi skal vinde mesterskabet
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
2026-06-21 16:06:23
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Neestrups første pressemøde: Vi skal vinde mesterskabet

Panathinaikos’ nye træner Jacob Neestrup understreger på sit første pressemøde, at målet på længere sigt er at gøre klubben til mestre igen. Dog bliver hovedopgaven under sommeren at skabe et konkurrencedygtigt hold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jacob Neestrup starter en ny træneræra i græske Panathinaikos FC.

Den tidligere FC København-træner har søndag for første gang stået over for den græske presse, hvor han fortalte om sine ambitioner og den kommende tid, som storklubben står overfor.

Her lægger den danske træner ikke skjul på, at der kommer til at være synlige og markante ændringer i truppen hen over sommeren.

- Målet på kort sigt er, at vi skal skabe et stærkere hold under sæsonforberedelserne, og arbejdet starter allerede i morgen på træningslejren. For hver dag skal vi komme tættere og tættere på at skabe et hold, der kan præstere på højeste niveau, indleder Neestrup.

Mesterskabet i sigte

Herefter gør Panathinaikos-træneren opmærksom på, at det flotte fodboldspil ikke nødvendigvis kommer til udtryk i de første måneder. På kort sigt handler det ganske enkelt om resultaterne.

- Alle trænere vil spille flot fodbold – også mig – med kombinationer og højt pres, og vi vil gøre vores bedste, så fans af Panathinaikos kan nyde at se os spille fodbold. Sandheden er, at det bliver et helt nyt hold i Panathinaikos denne sommer, så jeg kan ikke garantere, at vi spiller flot fodbold efter fire-fem måneder, men jeg skal finde en måde – uanset hvad – at vi præsterer og får skabt resultater. Det skal ske over tid.

- Jeg ved, vi ikke har vundet i mange, mange år, men jeg vil aldrig sidde her, hvis jeg ikke fandt det realistisk, at Panathinaikos FC kan blive mestre i den nærmeste fremtid.

Panathinaikos sluttede denne sæson som nummer fire i den græske liga.

Den danske cheftræner har i den grad haft indflydelse på holdet bag ham, som han nu har på plads. 

Carlos Zeca har nemlig fået en plads i staben. Han var allerede en del af den græske storklub som scout, og han er blevet forfremmet til assistenttræner.

Også Stefan Madsen og Morten Mølkjær kommer til at være assistenttrænere under den tidligere FC København-chef.

Som målmandstræner har Neestrup peget på Casper Ankergren, som senest var at finde i Chelsea.

Head of Performance er Anders Storskov, mens Niklas Pedersen er medbragt som analytiker.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce