Mere end 600 dage.
Så lang tid har Presnel Kimpembe siddet ude med forskellige skader i akillessenen siden november 2022.
Nu er den gal igen for den 28-årige PSG-stopper.
Fabrice Hawkins fra RMC Sport melder på X, at den uheldige centerback har været galt afsted til træning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Godt nok skulle skaden hverken være alvorlig eller kræve operation, og journalisten skriver selv, at PSG ikke er bekymrede for spilleren, selvom han misser det sidste af sæsonoptakten - og muligvis premieren imod Le Havre.
Presnel Kimpembe spillede 11 ligakampe i 2022/23-sæsonen, men kom slet ikke i aktion overhovedet i den forgangne sæson.
Han har tørnet ud for Frankrig 28 gange.

PSG
Ligue 1


































