2025-02-09 19:35:02

TV-station undskylder efter Plymouth-jubel

ITV, som sendte Plymouth mod Liverpool i England, har nu undskyldt for, at Plymouths Nikola Katic jublede ved at sige 'fucking' efter pokal-sensationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 4. runde

FT

PLY

1 - 0

LIV

53'
10
Ryan Hardie
Mål på straffe

Glæden var ikke til at tage fejl af på Home Park, da Plymouth Argyle stod bag en sand pokal-sensation i FA Cup.

Her formåede værterne at slå Liverpool med 1-0, og det blev indledningen til nogle vilde scener, hvor spillere, stab og fans kunne fejre sejren.

Men det blev åbenbart for meget for ITV, som havde rettighederne til kampen i England.

De lavede et interview med Plymouths Nikola Katic efter kampen, hvor han sagde følgende:

- Jeg fucking elsker det! Jeg fucking elsker det! Det var derfor, jeg kom hertil. Det er godt at få selvtillid af denne sejr.

Artiklen fortsætter efter billedet

FA Cup -TV-station undskylder efter Plymouth-jubel
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Men i England går det ikke, at man siger 'fucking', og derfor måtte vært Mark Pougatch undskylde på vegne af ITV til seerne.

- Undskyld sproget. Nogle gange bliver det hele lidt for meget i kampens hede, udtalte Mark Pougatch ifølge talkSPORT.

Humøret var da også i top hos Katic, som leverede en stor kamp for Plymouth.

Her var det Ryan Hardie, som blev matchvinder med sit mål på straffespark i sejren på 1-0 over Liverpool.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 4. runde

FT

PLY

1 - 0

LIV

53'
10
Ryan Hardie
Mål på straffe
Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce