
Portugal er færdig ved VM.
En sen scoring af Mikel Merino sendte portugiserne i knæ og ud af VM i 1/8-finalen.
Ved slutfløjt var skuffelsen massiv hos de mange stjerner på Portugals landshold, som ikke formåede at levere varen mod Spanien.
VM-exittet gør derfor ondt på Bruno Fernandes.
- Det er selvfølgelig en stor skuffelse. Vi kom hertil med ét klart mål: at vinde det hele. Desværre ramte vi ikke det niveau, vi ved, vi kan præstere på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, vi spillede bedre i første halvleg i dag, men efter pausen begik vi den samme fejl ved at trække os for langt tilbage og forsvare os for dybt på banen, så vi overlod initiativet og bolden til dem.
- Når det sker, er det før eller siden uundgåeligt, at man indkasserer et mål, siger Bruno Fernandes ifølge FIFA.
Selvom han har stor respekt for Spanien, tror Bruno Fernandes på, at Portugal kunne have slået spanierne ud.
- Jeg tror, at hvis vi havde fortsat med det spil, vi viste i første halvleg, kunne vi have opnået et bedre resultat.
Sådan gik det ikke, og derfor er det Spanien, der skal møde vinderen af Belgien og USA i VM-kvartfinalen.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
VM
Portugal



























