Der var efter sommerens VM-slutrunde flere spekulationer om et muligt landsholdsexit for Cristiano Ronaldo.
Sådan bliver det dog ikke lige foreløbig.
Den 41-årige verdensstjerne er således en del af den trup, der i starten af oktober gæster Parken og kan dermed bygge ovenpå sin imponerende landsholdsstatistik.
Men udtagelsen er baseret på tidligere meritter, slår Jorge Jesus fast.
- Cristiano er udtaget. Alle de spillere, der er udtaget, står til min rådighed, hvilket betyder, at de kan spille.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når vi samtidig har kampe hver tredje dag, vil der komme ændringer. Vi tager beslutningerne løbende.
- Hans fortid tæller ikke. Den tæller selvfølgelig, når man ser på hele den historie og karriere, han har, men det er hans præstationer – ligesom alle de andres – der afgør de beslutninger, jeg skal træffe.
- Cristiano er en spiller som alle andre. Hvis han præsterer, spiller han. Hvis han ikke præsterer, spiller han ikke. Sådan gør jeg med alle. Det er ikke anderledes, bare fordi det er Cristiano, siger landstræneren ifølge A Bola.
Den 41-årige angriber står noteret for hele 233 optrædener på det portugisiske landshold med 146 mål til følge.

Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!

Portugal
UEFA Nations League A



























