Preussen Münster har forstærket sig frem mod den kommende sæson.
Klubben, der har sikret sig oprykning til 2. Bundesliga, har nemlig købt målmanden Johannes Schenk fri i Bayern München.
Den 21-årige keeper har tilbragt den forgange sæson på leje i netop Preussen Münster, men nu skifter han på permanent basis.
Bayerns sportsdirektør Christoph Freund takker målmanden for opholdet hos de tyske rekordmestre.
- Vi er glade for, at Johannes Schenk, endnu en spiller fra vores FC Bayern-campus, kommer videre til professionel fodbold.
- Johannes har udviklet sig meget i Münster, og oprykningen til 2. Bundesliga giver ham en glimrende mulighed for at tage der næste skridt.
- Vi ønsker ham alt det bedste med fremtiden, siger Freund.
Johannes Schenk nåede aldrig at få førsteholdsdebut for Bayern, men har siddet på bænken ved mange lejligheder.

Preußen Münster
2. Bundesliga


































