Grundstenen til Mads Albæks Randers-skifte blev lagt på Cypern.
I podcasten Bold i bakspejlet fortæller Albæk blandt meget andet, hvordan skiftet i sin tid kom i stand.
- Randers manglede noget og havde ikke så stor en trup, og helt tilfældigt var vi på ferie på Cypern, hvor vi boede på samme hotel som Rasmus Bertelsen.
- Så stod vi der i poolen og snakkede i badebukser, husker Mads Albæk med et smil.
Rasmus Bertelsen husker også tydeligt mødet med den centrale midtbanespiller.
Randers-træneren fortæller, at ham og Albæk ikke var de eneste Superliga-aktører, som var på ferie i Cypern i 2023.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når man tager afsted som familiefar på en charterferie, uanset om det er i Grækenland, Cypern, eller hvad det er, så er der en to-tre andre fra Superligaen med.
- Der er jo nærmest ikke andre, der holder ferie så tidligt på året. Uden jeg vil fortælle, hvem det drejer sig, så var der andre Superliga-spillere med i det fly til Cypern, siger Bertelsen.
En loyal soldat
Mads Albæk taler i podcasten i meget positive vendinger om Randers og Rasmus Bertelsen.
Kærligheden er gensidig.
- Jeg fik mig nogle gode snakke med Mads nede på Cypern, og vi har relativt jævnaldrene børn, som også var sammen dernede. Det var mest dem, der var i poolen, mens Mads styrketrænede.
- Jeg havde aldrig set det komme, at han skulle komme til Randers i den sammenhæng, men pludselig opstod behovet for en central midtbanespiller med noget erfaring.
- Han gav et vanvittigt godt indtryk i det år, han var i Randers. Sikke en top fyr. Han er en god holdkammerat og træningsspiller, og han er bare en loyal soldat.
- Det var et fedt ophold, han havde i Randers. Vi ville også gerne have beholdt ham, men tingene skal passe sammen, så vi var nødt til at lade ham gå videre, fortæller Bertelsen.
Hør meget mere om Mads Albæks forskellige skridt, vilde oplevelser og lærdomme fra en lang fodboldkarriere i Bold i bakspejlet.
Lyt med, hvor du normalt finder podcasts.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga



































