

Mohammed Fuseini er en sjov størrelse.
For Randers-angriberen er her, der og alle vegne i løbet af en kamp, og de fleste forsvarskæder frygter den lynhurtige ghaneser.
Men når det kommer til afslutningerne, så er det ikke dem alle, der er lige skarpe.
Og mod Vejle Boldklub var tilfældet det samme. Fuseini drev gæk med især Denis Kolinger, men når det kom til afslutningerne, skulle tilskuerne bag målene dukke sig.
Randers-cheftræner Rasmus Bertelsen erkender, at Fuseini nok skulle have scoret et mål eller tre, men overordnet set mener Bertelsen, at præstationen var godkendt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han kunne godt have gået hjem med bolden i dag på et hattrick, siger Bertelsen til Bold og den fremmødte presse.
- For mig er det, der betyder noget, hvor pågående og energisk en kamp det er, han spiller. Han har også et vanvittigt godt oplæg til Brajanac, hvor han (Brajanac, red.) skal score.
- Så han skal gøre det, han gør i dag – han skal gøre alt, hvad han kan for at komme til chancerne. Så skal han være bedre til at sparke dem ind, men det vil altid gå lidt op og ned for en angriber – især for en, der spiller i så høj fart, som han gør.
- Jeg anerkender den indsats, han laver, men på holdets vegne vil det altid være sindssygt, at vi skal stå at heade lange indkast væk til sidst, og frygte en udligning, for den kamp skulle være lukket for lang tid siden, afslutter Bertelsen.
Det er endnu uvist, hvad fremtiden byder på for Fuseini, der er lejet i Sturm Graz. Senest var meldingen, at man i Randers-lejren var positive for fremtiden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga





































