2024-01-25 16:01:00

Klysner skifter: Var tiltænkt rolle som indskifter

Tobias Klysner har forladt Randers FC i sin søgen på en mere fremtræden rolle hos Sønderjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AaB

4 - 0

RAN

Det var udsigten til begrænset spilletid, som har fået Tobias Klysner til at forlade Randers FC på permanent basis.

Det fortæller kronjydernes sportsdirektør, Søren Pedersen, i forbindelse med salget af den 22-årige midtbanespiller til Sønderjyske.

- Tobias' rolle nu her i Randers FC var tiltænkt som indskifter, og det var ikke en rolle, han helt kunne se sig selv i. Derfor har vi søgt andre muligheder og fundet en god mulighed for ham, siger Søren Pedersen på klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Tobias er en fantastisk person, som giver liv både på og uden for banen. Jeg kommer helt sikkert til at savne ham, og det er der rigtig mange, der gør her i klubben, men vi ønsker ham selvfølgelig alt det bedste. Og det kan jo være, at vi skal ses igen på et tidspunkt i Randers FC. Sådan er det i fodbold. Nogle gange kommer man tilbage igen.

Klysner, som spillede sin ungdomsfodbold i en af Randers FC´s moderklubber Hornbæk SF, fik debut på førsteholdet i april 2019 og har siden spillet 121 kampe for kronjyderne.

I august 2023 blev kantspilleren udlejet til norske Aalesund, men det fire måneder lange ophold blev mere præget af skader end spilletid.

Klysner skal nu være med til at forsøge at spille Sønderjyske tilbage i Danmarks bedste række. Mandskabet overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen, ét point foran AaB og 11 point foran Hobro på tredjepladsen.

Klysners aftale løber frem til sommeren 2027.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AaB

4 - 0

RAN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce