Randers FC laver ændringer i direktionen.
Kronjyderne oplyser, at Morten Hørby bliver ny kommerciel direktør. Hørby har de seneste ni år haft titlen som Salgs- og Marketingschef i Randers FC.
Ændringerne betyder samtidig, at fodbolddirektør Søren Pedersen fremover kan fokusere mere på det sportslige.
Ændringerne er lavet for at styrke både det kommercielle og sportslige område.
- Vi har gennem de seneste år løftet os markant på den sportslige del, og den udvikling ønsker vi at fortsætte. Samtidig vil vi også udvikle os som klub uden for banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor er det naturligt, at vi nu styrker os på den kommercielle del, så vi kan tage næste skridt på det område.
- Med Morten Hørby som kommerciel direktør får vi en stærk lokal profil, der kender klubben, vores samarbejdspartnere og vores ambitioner indgående, hvor han igennem mange år har skabt stor vækst og stærke resultater.
- Jeg glæder mig til, at vi kan sætte endnu mere kraft bag udviklingen af vores kommercielle forretning, samtidig med at jeg får mulighed for at rette endnu mere af mit fokus mod det sportslige område, udtaler Søren Pedersen i en pressemeddelelse.
Direktionen i Randers består fremover af fodbolddirektør Søren Pedersen, økonomidirektør Henrik Jørgensen og kommerciel direktør Morten Hørby

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
Randers FC
3F Superliga


































