Mandag aften er det blevet meldt ud, at Randers er kommet tættere på et salg og en potentiel ny investor.
Det skete efter klubbens generalforsamling, hvor bestyrelsesformand Svend Lynge Jørgensen i sin beretning også kunne løfte sløret endnu mere for, hvad fremtiden byder på ved et salg.
- Der betales en fair pris for RFC, og der vil være økonomiske muskler til at have et sportsligt budget, der burde være stort nok til at spille med i top seks hvert år, og vi får lokalt en ikke ubetydelig mulighed for at præge, hvad der skal ske fremover.
- Det er vores forventning det hele er afklaret indenfor de næste 2- 3 måneder, lyder det i beretningen, som Randers har smidt op på klubbens hjemmeside.
Ifølge Svend Lynge Jørgensen er Randers i indeværende år gået fra at være reaktiv til proaktiv, hvilket altså nu også har resulteret i, at klubben nærmer sig salget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han fortæller videre, at der har været meget interesse, hvor mange henvendelser angiveligt også har været i useriøse kategori.
Alle er dog blevet taget til overvejelse, og mange har klubben talt med.
Senest mandag klokken 16.00, fortæller formanden, at de har haft møde med den potentielle køber, som altså har underskrevet hensigtserklæringen.
Stor lokal indflydelse
Hensigten fra de måske kommende ejere af Randers FC er ifølge Svend Lynge Jørgensen ikke at overtage kontrollen fuldstændigt.
- De har flere gange sagt: 'Jeres plan er vores plan. Vores opgave er at stille finansiering til rådighed, så I kan føre planerne ud i livet. Vi er jo netop interesseret i jer, fordi I gør det rigtigt godt, så det ville da være tåbeligt at lave om på det'.
- De har desuden fortalt os om, hvilke andre planer de har om yderligere investeringer i fodbold og anden sport, siger formanden i sin beretning.
Svend Lynge Jørgensen vil blive forbavset, hvis handlen ikke går igennem. Dog fortæller han, at det er tidligere oplevet, hvorfor han ikke vil stille nogen garanti, før pengene er på kontoen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga




































