2023-05-23 13:29:17

1.263 førsteholdskampe forlader Rangers kvit og frit efter sæsonen

Rangers har tirsdag meddelt, at fem spillere forlader klubben med kontraktudløb efter sæsonen. Blandt spillerne er Alfredo Morelos, Ryan Kent og Allan McGregor. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 37. runde

FT

RAN

2 - 2

HEA

Hele fem spillere forlader skotske Rangers efter denne sæson ved kontraktudløb. 

Blandt spillerne er flere prominente navne, som har spillet et hav af kampe i klubben. 

Målmanden Allan McGregor har af flere omgange spillet i Rangers, men nu takker den 41-årige keeper af med 486 førsteholdskampe i bagagen. 

Angriberen Alfredo Morelos er ligeledes snart fortid, han har foreløbigt noteret sig for 124 mål og 58 oplæg i 268 kampe for Rangers. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -1.263 førsteholdskampe forlader Rangers kvit og frit efter sæsonen
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Den lynhurtige kantspiller Ryan Kent, midtbanespilleren Scott Arfield og den svenske forsvarer Filip Helander forlader også klubben ved kontraktudløb. 

Samlet har de fem spillere hele 1.263 førsteholdskampe for Rangers på CV’et. 

Der resterer to kampe af sæsonen for Rangers. Traditionsklubben spiller sæsonens sidste hjemmekamp onsdag mod Hearts. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 37. runde

FT

RAN

2 - 2

HEA

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce