David Wagner fortsætter karrieren i RB Leipzig.
Fredag oplyser Bundesliga-klubben, at den 53-årige tidligere Norwich-træner bliver ansvarlig for ungdomsafdelingen og akademiet i klubben.
Den 53-årige afløser Manuel Baum, der forlader klubben den 30. juni 2025.
- David Wagner brænder for talentudvikling og har stor erfaring som træner i både Bundesligaen og i udlandet. Vi er meget glade for at have fået en anerkendt fodboldfaglig kapacitet til denne vigtige rolle.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I de seneste måneder har vi truffet vigtige strategiske beslutninger i akademiet, og sammen med David Wagner vil vi især arbejde på at forbedre og sikre en bæredygtig overgang fra akademi til førstehold, siger klubbens sportsdirektør Marcel Schäfer til klubbens hjemmeside.
David Wagner nåede at stå i spidsen for Norwich i 75 kampe, inden han blev fyret i maj 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
RB Leipzig
Bundesliga


































