Southampton-manager Tonda Eckert får snart afklaring.
Det engelske fodboldforbund, FA, har sigtet den tyske manager for sin rolle i den såkaldte spygate-skandale.
Ifølge BBC bliver sagen afgjort i denne uge.
Den 33-årige Southampton-manager erkender, at sagen har været en stor belastning, men understreger samtidig, at han har taget ansvar.
- Det har været en meget, meget hård straf. Helt uhørt i sportens historie. Jeg har bedt om tilgivelse for det, jeg har gjort. Jeg har undskyldt offentligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Eckert fortæller samtidig, at han allerede har forklaret sig over for FA.
- Jeg har haft mulighed for at sætte mig ned og gennemgå alt, hvad der skete, med FA. Nu er det op til dem at træffe en beslutning, siger han til BBC.
Southampton blev i maj smidt ud af Championship-playoff, efter det kom frem, at klubben havde spioneret mod tre modstandere i løbet af sæsonen.
En uafhængig disciplinærkommission fastslog dengang, at spionagen var godkendt af Eckert og udgjorde en 'planlagt og målrettet plan, der kom fra den øverste ledelse'.
Siden da har FA undersøgt sagen, som har haft til formål at finde ud af, hvem der deltog i spionagen og ikke mindst hvem der kunne holdes ansvarlig for skandalen.
Nu kommer der snart en afgørelse.

Southampton
Championship




























