



Sæsonen endte på den værst tænkelige måde for Yussuf Poulsen.
Han skulle forsøge at redde RB Leipzig i jagten på europæisk fodbold i sidste spillerunde, men det hele endte i en stor nedtur med nederlaget på 2-3 mod Stuttgart.
Poulsen blev skiftet ind med 21 minutter tilbage af kampen, men han måtte udgå kort før tid med det, som lignede en ny skade.
Man kunne derfor se Poulsen sidde på Leipzig-bænken med tårer i øjnene efter kampen, skriver Bild.
- 'Yussi’ er en vigtig spiller, som altid bringer ny energi. Desværre opdagede vi efter få minutter, at han var skadet og måtte forlade banen igen, udtaler træner Zsolt Löw til Bild.
Men gemmer der sig mere bag tårerne hos Poulsen?
Artiklen fortsætter efter billedet

Bild fortæller desuden, at lørdagens nedtur kan have været danskerens sidste kamp for RB Leipzig.
Poulsen har godt nok kontrakt med Die Roten Bullen frem til sommeren 2026, men han skulle angiveligt have fået grønt lys til at forlade Leipzig allerede nu.
Det er også tilfældet med Lukas Klostermann og kevin Kampl, skriver Bild.
Det tyske medie melder, at Poulsen endnu ikke har fået nogle konkrete tilbud, men at han nok heller ikke vil få meget spilletid i næste sæson for RB Leipzig.
I denne sæson blev det til 22 kampe og to mål i Bundesligaen for Yussuf Poulsen. Her har danskeren kæmpet meget med skader, og derfor er han kun startet inde to gange.
30-årige Yussuf Poulsen har været i RB Leipzig siden sommeren 2013.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

RB Leipzig
Bundesliga



































