Claudio Bravo har netop rundet de 40 år, men det er efterhånden ingen alder for en målmand.
Og den rutinerede chilener har heller ingen planer om at stoppe på den europæiske scene, efter at han i chilensk radio kunne fortælle, at han tager en sæson mere hos spanske Real Betis.
- Det er noget som vi har snakket om siden sidste år. Vi har allerede skrevet under på kontraktforlængelsen.
- Den var betinget af nogle parametre, som gjorde det muligt at forlænge baseret på sportslige bedrifter, hvilket nu opnået.
- Det betyder at jeg nu kan forlænge med et ekstra år, fortalte den 40-årige målmand til Radio Bío Bío de Chile.
Bravo forklarede også sin motivation, og at han i løbet af denne sæson fandt ud af, at han stadig kan være med på højt niveau:
- Jeg har bevist overfor mig selv, at jeg stadig har værdi, at jeg stadig kan være brugbar i denne sport, og det fylder mig med motivation.
- Det faktum at jeg kan konkurrere på dette niveau, selv i min alder, det vækker appetitten.
Bravo har primært ageret Cup-målmand for Betis denne sæson, mens Rui Silva har været førstevalget i La Liga.
Chileneren har vogtet buret 19 gange i løbet af 2022/2023-sæsonen, hvor det er blevet til seks clean sheets.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Real Betis
La Liga


































