Jose Mourinho er på rygtebasis blevet sat i forbindelse med en retur til Real Madrid, der meget vel skal have ny cheftræner til sommer.
Spekulationerne tog yderligere til, efter flere fans opdagede, at Kylian Mbappé havde liket et opslag på Instagram, som pegede på ‘The Special One’ som en stærk kandidat til jobbet.
Opslaget fremhævede ifølge BBC den portugisiske træners sejrsprocent under hans tidligere periode i Los Blancos samt hans indflydelse på Cristiano Ronaldo.
Men Kylian Mbappés aktivitet på de sociale medier er ikke noget, der bekymrer klubbens nuværende cheftræner, Alvaro Arbeloa.
Det fortæller spanieren på et pressemøde forud for fredagens udekamp mod Real Betis.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke noget, jeg overhovedet tænker over. Det betyder ikke noget for mig, om han giver et like til Mourinho, Julia Roberts eller hvem som helst.
- Det har ingen betydning, siger Arbeloa ifølge BBC.
Didier Deschamps, Sebastian Hoeness og Mauricio Pochettino er ligeledes blevet sat i forbindelse med Real Madrid-jobbet.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Real Madrid
La Liga




































