




Florentino Perez og co. vil have ledelsen for de spanske dommere skiftet ud.
Sådan skriver Marca i en artikel om Real Madrids store utilfredshed med dommerstanden og VAR i spansk fodbold, hvor klubben angiveligt føler sig bortdømt gang på gang.
Senest fik Vinicius Junior rødt kort for at skubbe Valencia-keeper Stole Dimitrievski i hovedet, hvilket ifølge Carlo Ancelotti var en klar fejl.
- Vi syntes ikke, det var til rødt, men derimod til to gule, sagde Ancelotti efter kampen.
- Først er det en berøring på Dimitrievski og derefter på Vinícius. Jeg vil ikke sige, at Vinícius faldt i fælden. Vi vil appellere. Vi syntes ikke, det var et rødt kort.
Artiklen fortsætter efter billedet

Real Madrid oplever ifølge Marca, at VAR generelt er partisk og eksempelvis bevidst ignorerer, hvad der skete, før Vinicius skubbede til modstanderen.
I det hele taget oplever Real Madrid, at brugen af VAR er kørt af sporet, og at der skal et større opgør til.
Klubpræsident Florentino Perez vil ifølge Marca opfordre til, at dommersystemet ændres fundamentalt.
Trods det røde kort til Vinicius formåede Real Madrid at vinde 2-1 over Valencia og således holde fast i førstepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
La Liga

































