Bernardo Silva har længe været rygtet til La Liga.
Det har mest af alt været FC Barcelona, som har været nævnt som den kommende destination, mens Atlético Madrid også har været inde i billedet.
Nu ser det til gengæld ud til, at Bernardo Silva vælger en helt tredje klub - Real Madrid.
Allerede torsdag aften var der ifølge Marca forlydender om, at Real Madrid også jagtede portugiseren.
Forhandlingerne er gået hurtigt, og nu skulle en aftale være på plads mellem de to parter ifølge Fabrizio Romano.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tidligere Manchester City-spiller får en aftale for de kommende to år med option på et år mere.
Forhandlingerne skulle blot have taget halvandet døgn, og det var en spiller den nye Real Madrid-træner, Jose Mourinho, meget gerne ville have til klubben.
Nu ser det ud til, at den nye træner får sit ønske opfyldt. Real Madrid ønsker at have alt på plads med Bernardo Silva, inden Portugal spiller første VM-kamp.
Madrilenerne er i gang med at opruste til næste sæson. De kommer også til at hente Ibrahima Konaté og Denzel Dumfries.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Real Madrid
La Liga





































