Dramaet er enormt i Real Madrid.
Álvaro Arbeloa har mistet opbakningen fra flere af spillerne, og onsdag opstod der et sammenstød mellem Federico Valverde og Aurélien Tchouaméni på træningsbanen.
De to midtbanespillere var angiveligt ikke færdige med at diskutere torsdag, hvor Federico Valverde efterfølgende skulle være blevet kørt på hospitalet med en flænge som følge af slagsmålet.
Der skal falde ro over situationen, og det er årsagen til spillernes seneste ønske.
Ifølge Cope har flere Real Madrid-spillere anmodet klubben om at aflyse fredagens træning for at få clearet luften.
Mediet skriver desuden, at spillerne vil holde et krisemøde for at drøfte ugens konflikter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere på dagen blev der afholdt et møde med deltagelse af administrerende direktør José Ángel Sánchez, hvor klubbens ledelse udtrykte bekymring over den manglende disciplin.
Nu har spillerne dog bedt cheftræner Arbeloa om at få fri fredag.
Timingen kunne ikke være værre for den spanske storklub, som skal i aktion på søndag.
Her venter FC Barcelona i El Clásico, og hvis Hansi Flicks mandskab blot får ét point, kan de sikre det spanske mesterskab.
Kampen spilles søndag kl. 21.00 på Camp Nou.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
Real Madrid
La Liga

























