2026-05-08 18:50:42

Tchouameni undskylder: Alle er dybt skuffede

Aurelien Tchouameni har undskyldt for sin del af slagsmålet med Fede Valverde, som fredag har kostet begge spillere en bøde på 3.750.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 35. runde

FT

BAR

2 - 0

REA

Real Madrids 2025/26-sæson ramte efter alt at dømme bunden torsdag, da meldinger om et slagsmål mellem Fede Valverde og Aurelien Tchouameni slap ud.

De to midtbanespillere var røget i totterne på hinanden under klubbens træning, og det var angiveligt endt med, at Valverde var blevet sendt i græsset af en knytnæve.

Det var den uruguayanske midtbanespiller selv ude og afvise i en officiel erklæring, hvori han undskyldte for sin gebærden i den uskønne situation.

Nu har hans franske holdkammerat gjort ham kunsten efter.

Aurelien Tchouamenis undskyldning på Instagram lød som følger:

- Det, der skete til træning i denne uge, er uacceptabelt. Det siger jeg med tanke på det eksempel, vi forventes at sætte for unge mennesker, både i fodbold og i skolen.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Tchouameni undskylder: Alle er dybt skuffede
Foto: Kyle Hinkson/Unsplash

- Uanset hvem der har ret eller uret, bør vi altid forsøge at finde den mest rolige løsning på en konflikt.

- Frem for alt er jeg ked af det billede, vi har vist af klubben. Jeg ved, at fansene, staben, mine holdkammerater, ledelsen, alle er dybt skuffede over, hvordan denne sæson har udviklet sig. Men frustration kan ikke undskylde alt.

- Den slags episoder, selv hvis de kan ske i ethvert omklædningsrum, hører ikke hjemme i Real Madrid. Især ikke fordi Real Madrid er den mest omtalte klub i verden.

- Nu er det dog ikke længere tiden til at finde ud af, hvem der gjorde hvad, hvem der sagde hvad, eller hvem der havde ret eller uret. Jeg anerkender klubbens straf, og jeg accepterer den.

- Vi er stadig en familie — nogle gange med uenigheder — men vi skal altid sætte vores mål over alt andet. Jeg har sagt undskyld til gruppen, og jeg vil også gerne undskylde over for alle Madridistas.

Fede Valverde og Aurelien Tchouameni fik fredag en bøde for deres adfærd på 3.750.000 hver svarende til €500.000.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 35. runde

FT

BAR

2 - 0

REA

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce