2026-06-09 07:58:45

USA afviser VM-dommer: Helt ad helvede til

Den somaliske VM-dommer Omar Abdulkadir Artan er blevet nægtet indrejse i USA, hvilket den tidligere svenske topdommer Jonas Eriksson kalder en ekstremt ærgerlig konsekvens af slutrundens placering.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Omar Abdulkadir Artan skulle have passet fløjten til VM, men sådan ender det efter alt at dømme ikke.

Somalia er omfattet af et indrejseforbud i USA, og selv om Omar Abdulkadir Artan blev tildelt et diplomatisk pas, der skulle gøre det muligt at rejse ind i landet, lykkedes det altså ikke at komme ind i landet.

FIFA har bekræftet, at Omar Abdulkadir Artan blev nægtet indrejse, og fodboldforbundet kommer ikke til at blande sig i den proces.

Den tidligere svenske topdommer Jonas Eriksson ryster på hovedet.

- Hvis det, der er kommet frem via forskellige kilder, som jeg ikke har nogen grund til at mistro, så er det en ekstremt ærgerlig konsekvens af at spille slutrunden i USA.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -USA afviser VM-dommer: Helt ad helvede til
Foto: Khaled Desouki/AFP/Ritzau Scanpix

- At en dommer eller en funktionær ikke lukkes ind i landet, fordi han eller hun har en nationalitet, som ikke accepteres af USA… Det er helt ad helvede til.

- Det her er en konsekvens af slutrundens politisering - yderst beklageligt. Nu er det op til Infantino (FIFA's præsident, red.) at løse det her. Han har jo så gode relationer til Trump. Det kan ikke være så svært.

- En præsident har jo retten til at benåde mennesker, så han burde kunne sørge for, at en dommer lukkes ind i landet, siger Jonas Eriksson til Sportbladet.

VM2026

Gør VM endnu sjovere

Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.  

Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce