Fredag aften led Real Sociedad endnu et smerteligt nederlag, da de hjemme på Estadio Anoeta tabte til Girona.
Nederlaget var baskernes tredje i træk i La Liga, og det har nu fået konsekvenser.
Klubben oplyser søndag formiddag, at cheftræner Sergio Francisco er blevet fyret med øjeblikkelig virkning.
Det samme gælder assistenttræner Iosu Rivas.
Cheftræneren for klubbens B-hold, Ion Ansotegi, bliver midlertidig træner, indtil en afløser er på plads, oplyser klubben.
Sergio Francisco blev i sommer ansat som cheftræner for klubbens førstehold, efter at han i de foregående otte år havde været træner for klubbens andet- og tredjehold.
Den 46-årige spanier blev aldrig den store succes som cheftræner for Real Sociedads førstehold.
Klubben ligger aktuelt nummer 15 i La Liga efter de første 16 spillerunder.

Pres på Riemer: Danmarks nye landshold
Hattrick | Afsnit 20Brian Riemer har sat navn på det 'nye' landshold, der skal få Danmark tilbage på sporet efter den missede VM-slutrunde. Der er mange unge navne med, og vi kigger nærmere på truppen, de fire Nations League-kampe og presset på landstræneren.
Læs mere
Real Sociedad
La Liga

























