2026-09-15 15:35:00

Vatanspor bliver kimet ned: Lokker med kebab til Nelsson

Osman Eroglu, som er sportschef i Vatanspor, fortæller, at interessen for pokalkampen mod FC Nordsjælland er stor. Det skyldes blandt andet Victor Nelssons retur til dansk fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

I morgen d. 16. sep 16:30

VAT

vs

FCN

Der bliver ikke kun talt fodbold i telefonen hos Vatanspors sportschef Osman Eroglu.

I disse dage er han godt i gang med at forberede sig på braget i Betano Pokalen, hvor Jyllandsserie-mandskabet kommer på en meget svær opgave mod FC Nordsjælland.

Eroglu har kunnet mærke en enorm interesse for kampen, og telefonen er allerede blevet flittigt brugt.

Især ét spørgsmål går igen, når Eroglu er blevet ringet op de seneste dage.

- Der er rigtig mange, der har spurgt, om Victor Nelsson kommer til at være med, siger Osman Eroglu med et grin til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -Vatanspor bliver kimet ned: Lokker med kebab til Nelsson
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix - Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vatanspor er en klub i Aarhus, som har dybe tyrkiske rødder.

En stor del af klubbens fanskare har ligeledes tyrkisk baggrund, og derfor er interessen for Nelsson stor, da han netop er vendt hjem til Danmark efter et ophold i blandt andet Galatasaray.

- Jeg har fundet ud af, at rigtig mange af vores fans er Galatasaray-fans, og de vil meget, meget gerne møde ham og måske få en autograf eller få en autograf på deres trøjer.

Derfor håber Eroglu også, at Nelsson dukker op til kampen, uanset om han er med i truppen eller ej.

- Det har stor betydning for dem, at han kommer med. Han er da i hvert fald velkommen til at få gratis kebab. Det skal jeg nok sørge for.

- Hvis han bare prøver den en enkelt gang, så bliver det automatisk en afhængighed for ham. Så skal han nok komme igen til vores kampe, lyder det fra en kæk sportschef.

264188
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Om Nelsson kommer eller ej, skal der spilles en fodboldkamp.

På papiret er forskellen enorm. FC Nordsjælland spiller i Superligaen og europæisk fodbold, mens Vatanspor kommer fra de lavere rækker.

Men netop den rolle som undertippet er blevet en del af drivkraften for klubben.

- Stemningen er helt i top i klubben. Alle glæder sig. Når der ikke er nogen, der giver os en chance for at gå videre, så er motivationen og glæden til kampen endnu større, afslutter Osman Eroglu.

Kampen spilles onsdag klokken 16:30 ved Sødalsskolen i Brabrand.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

I morgen d. 16. sep 16:30

VAT

vs

FCN

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce