Real Zaragoza har søndag fyret klubbens cheftræner Gabi.
Den tidligere Atletico Madrid-kaptajn blev ansat i Zaragoza tilbage i marts måned og formåede at sikre overlevelse med klubben i den seneste sæson.
Denne sæson er ikke gået som ønsket, og det har klubben nu taget konsekvensen.
- Selvom resultaterne ikke er, som vi forventede i starten af denne sæson, vil klubben og Zaragoza-fansene altid være taknemmelige for, at han (Gabi, red.) trådte til i en vanskelig tid for klubben, som den vi oplevede i sidste sæson, skriver Real Zaragoza på sin hjemmeside.
Gabi nåede at stå i spidsen for klubben i 20 kampe, hvor det blev til fem sejre.
Zaragoza har pointmæssig fået en skidt start på sæsonen i La Liga 2, hvor man indtager sidste pladsen efter de første ni runder.
Du kan se tabellen her.


Zaragoza
Segunda Division































