Norge Eliteserien -Bomholt valgte Rosenborg: En succes for flere danskere
Foto: RBK.no/Adrian Bredesen
2026-03-10 14:52:00
Foto: RBK.no/Adrian Bredesen

Bomholt valgte Rosenborg: En succes for flere danskere

Mads Bomholt er skiftet til Rosenborg, hvor flere danskere gennem tiden har været en succes. Det vil den 20-årige nordjyde nu også have.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 1. runde

FT

MOL

2 - 0

RBK

Nicklas Bendtner, Mike Jensen, Christian Gytkjær, Casper Tengstedt.

Det er nogle af de danskere, som gennem tiden har haft stor succes i den norske storklub Rosenborg.

Nu har en ny danskerkoloni set dagens lys i Trondheim, hvor Mads Bomholt er det seneste skud på stammen i Rosenborg-trøjen.

Han valgte i januar at forlade AaB for at indlede sit udlandseventyr i Rosenborg, og den danske historik i klubben har da også spillet ind i valget.

- Det er selvfølgelig noget, folk snakker om. Når jeg går heroppe og hører, hvilken succes de danske spillere tidligere har haft, giver det blod på tanden.

- Det var også med til at overbevise mig, da jeg vidste, at en hel del danskere har haft succes heroppe, siger Mads Bomholt til Bold.

Han har nu været Rosenborg-spiller i en måned, hvor han er kommet tæt ind på sine nye medspillere og den nye tilværelse i en af Norges største klubber.

- Det går rigtig godt. Jeg er glad for, at skiftet gik i hus. Det tog lidt tid, men jeg er virkelig glad for at være Rosenborg-spiller nu. Jeg føler, at det er et perfekt match i forhold til mig. 

- Det gælder både for den personlige plan for mig, som har været rigtig positiv, men også holdets ambitioner.

Hvorfor Rosenborg?
Mads Bomholt var en af AaB's største profiler.

Han havde taget turen op gennem akademiet og var nu en fast del af cheftræner Steffen Højers mandskab, men det var tid til noget nyt for Bomholt.

Her kom Rosenborg ind i billedet inden transfervinduet, og så var Bomholt solgt.

- Det var blandt andet på grund af klubbens ambitioner. Det er gået lidt ned ad bakke for dem de seneste år, men de ambitioner og den retning, som jeg er blevet præsenteret for, var sindssygt overbevisende og spændende.

- De vil tilbage til toppen, og det var noget, jeg kunne se mig selv i. De har også præsenteret en rigtig god plan for min udvikling, og det var noget af det, som vægtede allerhøjst ved mit skifte.

245109
Foto: RBK.no/Adrian Bredesen

- Det var et sted, hvor jeg kunne mærke, at jeg havde opbakning fra trænere, ledelsen og spillerne. På samme tid bliver jeg matchet på et utroligt højt niveau. Det kunne jeg mærke i den første træning, da der var kvalitet over det hele.

Tilliden er stor til Bomholt, som derfor kun har én ting i tankerne.

- Jeg er tilset en stor rolle på holdet. Så er det selvfølgelig op til mig at gribe de chancer, som jeg får.

Alfred og Alfred
Mads Bomholt fandt et skifte til Rosenborg interessant, da ambitionerne og den personlige plan lokkede.

- Det var egentlig rimelig nemt, fordi jeg havde nogle gode snakke med Alfred (Johansson, red.) og Alfred (Finnbogason, red.), inden jeg kom til. Det virkede til, at de bare gerne ville have mig.

Alfred Finnbogason er sportsdirektør i klubben, mens at Alfred Johansson er cheftræner for Rosenborg. Det er især sidstnævnte, som gjorde indtryk på Bomholt.

- Jeg har ikke hørt andet end gode ting omkring Alfred, inden jeg kom til klubben. Jeg kender en del, som har spillet under ham, og de har kun rosende ord. Så det overbeviste mig selvfølgelig også.

Alfred Johansson har en fortid i FC Københavns ungdomsafdeling, hvor han blandt andet har været cheftræner for U19-mandskabet.

211550
Foto: Ole Martin Wold/AFP/Ritzau Scanpix

Nordjyde blandt københavnere
Noah Sahsah og Amin Chiakha har ligeledes en fortid i FC København og er nu endt i Rosenborg.

Det var dog ikke nogen, som Mads Bomholt valgte at tage kontakt til, da han skulle høre om Rosenborg.

- Nej, det var jeg faktisk ikke. Jeg havde et par holdkammerater i AaB, som er gode venner med specielt Amin og Noah. De har holdt mig lidt opdateret. Jeg kendte dem ikke personligt, men jeg fik lidt insight fra dem, og de havde kun positive ting at sige omkring klubben, setuppet og Alfred. 

- Det var derfor ret nemt at overbevise mig. Det var ikke så svært, fordi de havde kun positive ting at sige.

243351
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nu er du nordjyde. Hvordan er det at spille med to københavnere i form af Amin og Noah?

- Det er sgu... Jeg er ved at vænne mig til det, griner Mads Bomholt.

- Ej. Der er nok lidt mere nordjyde i mig, så jeg er mere stille og rolig end de to. Men de er begge to nogle top-fyre. Det er godt for mig at have dem til at læne mig op ad, så der også kan komme gang i mig. Det er sgu nok en god ting.

- Så er de også bare nogle pissegode drenge og fantastiske fodboldspillere.

- De har fandme været gode til at tage imod mig og få mig til at føle mig som en del af klubben allerede. Det har været overraskende nemt, faktisk.

Det var dog ikke helt nemt, da Bomholt skulle forlade AaB. Det var svært for ham at sige farvel til et sted, som han elsker. Desuden trak forhandlingerne mellem AaB og Rosenborg ud.

Nu er Mads Bomholt i gang med livet i Rosenborg, hvor han har fået en kontrakt til udgangen af 2030.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Eliteserien - 1. runde

FT

MOL

2 - 0

RBK

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce