Tidligere i dag kunne Rosenborg offentliggøre tilgangen af danske Luka Racic på en aftale frem til udgangen af 2025.
Nu forstærker Trondheim-holdet sig yderligere.
Den 26-årige offensivspiller Moustafa Zeidan er blevet lånt året ud fra Malmö. Rosenborg har sikret sig en købsoption, fortæller sportsdirektør, Micke Dorsin.
- Vi har en lejeaftale med købsoption, og så vi må se, hvordan det går, når vi nærmer os jul, siger han til klubbens hjemmeside.
Zeidan fortæller i forbindelse med skiftet, at han passer godt ind i Rosenborg.
- Jeg føler, jeg passer ind i den måde, holdet spiller på. Det er en ung trup, og så kan jeg komme ind med noget erfaring og hjælpe holdet.
- Jeg er en offensiv midtbanespiller med teknik og en god spilleforståelse. Jeg kan score mål og assistere, siger Zeidan.
I Rosenborg kan han se frem til at spille under den tidligere ungdomstræner i FCK Alfred Johansson, mens der udover Racic er to danskere mere i klubben i from af Noah Sahsah og Emil Frederiksen.

Rosenborg
Norge Eliteserien































