De seneste to sæsoner har været hårde for den tyske keeper Marc-André ter Stegen.
Både skader og manglende spilletid har medvirket til, at han ikke har været en del af det tyske landshold i omkring et år.
Ajax-keeperen er dog blevet udtaget til den kommende samling af den nye landstræner Jürgen Klopp, hvilket skaber stor begejstring hos den 34-årige målmand.
- Det betyder meget for mig. Jeg led meget under min genoptræning. Jeg forsøger altid at yde mit bedste og vise den bedste version af mig selv, og jeg er glad for at være tilbage, siger ter Stegen til Mundo Deportivo.
- For ethvert barn, der spiller fodbold, er det en drøm at spille for sit land.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Endnu mere efter de seneste to år, hvor jeg ikke altid har været i stand til at spille. Den måde, jeg bliver behandlet på i Tyskland, betyder også meget for mig.
Ter Stegen har indtil videre fået otte kampe i Ajax-trøjen, hvor han har indkasseret 13 mål og holdt målet rent i to optrædener.
Målmanden er lejet ud til den hollandske fodboldklub for resten af indeværende sæson.
Ter Stegen har spillet 44 kampe for det tyske landshold.

Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!

Ajax
Tyskland
UEFA Nations League A






















