2025-06-13 20:19:13

Salernitana-appel afvist: Gribben og co. skal i aktion

Den kaotiske situation i bunden af Serie B kører videre, hvor seneste melding nu lyder på, at Salernitana har fået afvist en appel om udsættelse af playoff-kampene om overlevelse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie B - Final. runde

FT

SAM

2 - 0

SAL

Man skal holde tungen lige i munden, når man forsøger at finde ud af, hvad der er op og ned i bunden af Serie B. 

Alt var fryd og gammen, indtil Brescia pludselig fik en stor pointstraf som følge af ikke at have overholdt økonomiske pligter, og således rykkede klubben ned i Serie C – det til trods for, at Brescia ellers have sikret sig overlevelse kort inden. 

Det betyder så, at Sampdoria, der ellers var rykket ned, får muligheden for at blive oppe i Serie B, og det er her, Salernitana kommer ind i billedet. 

De to klubber skal nemlig spille playoff inden for den kommende uge, selvom Salernitanas ledelse gerne havde set det ende anderledes. 

Oprindeligt var det Frosinone, der var modstanderen, men efter Brescias pointstraf sikrede klubben sig faktisk alligevel at ende over stregen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie B -Salernitana-appel afvist: Gribben og co. skal i aktion
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Salernitana har appelleret til enten at få udsat de to playoff-kampe mod Sampdoria eller at få udvidet Serie B, så turneringen efter sommerferien kunne indeholde 21 eller 22 hold. 

Den appel er dog nu blevet afvist, lyder det fra TUTTO mercato. 

Derfor skal Salernitana og Sampdoria ud i det afgørende dobbeltopgør med første kamp den 15. juni og anden kamp den 20. juni. 

Førstnævnte har nu mulighed for at smide en sidste appel, men nu ligner det snart, at bundkampen i den næstbedste italienske række endelig kan blive afgjort. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie B - Final. runde

FT

SAM

2 - 0

SAL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce