Det ligner enden på en æra.
40-årige Fabio Quagliarella får ikke forlænget sin i Sampdoria, hvor han har været siden 2016, selvom han gerne ville gå ned i løn og tage turen med ned i Serie B.
Klubben og angriberen bekræfter afskeden fredag, hvor Quagliarella på sin Instagram også siger farvel.
- Uendelige følelser på få dage, begynder han i opslaget, hvor han opremser alle begivenhederne i løbet af sæsonen.
- Jeg undskylder, at I har set mig græde meget, men det er de drømme, du har haft siden barndommen. Tak af hele mit hjerte.
- Jeg vil tilbagebetale al den kærlighed, jeg har modtaget fra jer alle. Fabio.
Fabio Quagliarella har spillet 556 kampe i Serie A og scoret 182 mål.
I Sampdoria blev det til 293 kampe og 106 mål.
𝚃𝚑𝚊𝚗𝚔 𝚢𝚘𝚞 𝚟𝚎𝚛𝚢 𝚖𝚞𝚌𝚑, 𝙲𝚊𝚙𝚝𝚊𝚒𝚗. 𝙵𝚘𝚛𝚎𝚟𝚎𝚛 𝚘𝚗𝚎 𝚘𝚏 𝚞𝚜.🔵⚪️🔴⚫️⚪️🔵 pic.twitter.com/40Ktn9KetN
— Sampdoria English (@sampdoria_en) July 7, 2023


Sampdoria

































