2024-03-20 15:39:14

Favoritter til første sejr i 20 år: Aner ikke hvad der sker

San Marino er favoritter til at få den første sejr i 20 år, når caribiske Saint Kitts og Nevis kommer på besøg onsdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

SMR

1 - 3

KNA

137 kampe.

Så mange landskampe har San Marino spillet, siden de sidst vandt.

Sejren ligger hele 20 år tilbage i tiden, da Lichtenstein blev slået med 1-0 i april 2004.

Det var den første og altså hidtil eneste San Marino-sejr i historien, men onsdag er der en god mulighed for, at nummer to kan komme i hus.

Caribiske Saint Kitts og Nevis kommer på besøg og med odds 2.15 på en hjemmesejr mod 3.30 på en sejr til gæsterne, så er San Marino for en sjælden gangs skyld favoritter. 

Artiklen fortsætter efter billedet

San Marino -Favoritter til første sejr i 20 år: Aner ikke hvad der sker
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I den lille stat i det østlige Italien er man godt klar over, at onsdag kan blive historisk, men hvad der sker ved en eventuel sejr, anes ikke.

- Jeg aner ikke, hvad der vil ske, hvis vi vinder.

- Det har været noget næsten utænkeligt, noget uopnåeligt, men denne gang kan vi helt sikkert gøre det. 

- Normalt forsøger vi at holde stillingen 0-0 så længe som muligt, men det bliver helt anderledes, fordi vi skal forsøge at score, siger den 22-årige midtbanespiller Lorenzo Capicchioni ifølge The Guardian.

Herefter tilføjer han, at efterårets snævre nederlag til Danmark, hvor San Marino i den grad gav Kasper Hjulmands tropper kamp til stregen, og hvor det blot blev til et nederlag på 1-2, er en indikation på, at de har kvaliteten til at vinde fodboldkampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

SMR

1 - 3

KNA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce