Didier Deschamps' tid som fransk landstræner lakker mod enden.
Den 56-årige træner overtog tjansen i 2012, men efter næste års VM-slutrunde takker han af.
Det har de angiveligt bidt mærke i hos det saudiske fodboldforbund.
Ifølge Sky Sport har den saudiarabiske investeringsfond, PIF, udset sig Deschamps som landets næste landstræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Investeringsfonden skulle ifølge Sky allerede have taget kontakt til Deschamps' bagland for undersøge muligheden for, at franskmanden kan slutte sig til Saudi-Arabien efter VM i 2026.
Ifølge Sky skulle Deschamps-lejren være smigret, men stadig mene, at det er for tidligt at indgå dialog om sådan en tjans.
De skulle dog ikke udelukke muligheden, hvis den saudiske regering skulle genoptager interessen senere.
Didier Deschamps har stået i spidsen for Frankrigs landshold i 169 kampe.

Saudi-Arabien
VM kval. AFC


































