Schalkes udebanetur til Irland skulle være en stor fejring.
2000 fans var taget til Dublin for at overvære træningskampen mod Bohemian FC.
Men efterfølgende har nogle uheldige scener overskygget.
I fanmarchen inden kampen blev en irsk mand væltet ned på gaden og sparket på gentagende gange. Det skete efter, at manden havde forsvaret hans veninde, som havde filmet marchen.
Det var ikke noget, Schalkes ultras var tilfreds med.
I løbet af kampen skete der endnu en hændelse, da en medarbejder tilknyttet Bohemian blev spyttet på.
Oven på de grimme episoder har Schalke reageret på deres sociale kanaler.
- De billeder, der har cirkuleret på sociale medier siden i går eftermiddag (11/10), er foruroligende og svære at forstå. Disse hændelser er fuldstændig uretfærdiggjorte og har i en sådan grad overskygget turen, at vi som klub føler behov for at komme med en klar udmelding:
- FC Schalke 04 forventer, at alle, der støtter og følger klubben, opfører sig respektfuldt og ansvarligt. Hændelser af denne art kaster klubben og vores fællesskab i et lys, der hverken er retfærdigt over for S04 eller de tusindvis af fredelige Schalke-fans. Den opfattelse, dette skaber, skader kulturen i klubben og identiteten for FC Schalke 04.
- Vi fordømmer disse hændelser på det kraftigste og vil, som tidligere meddelt, foretage en grundig undersøgelse af begivenhederne og træffe passende foranstaltninger. Denne undersøgelsesproces begyndte allerede i går, selvom de tilgængelige oplysninger stadig er ufuldstændige.
- FC Schalke 04 udtrykker sin medfølelse med de personer, der er berørt af hændelsen, og ønsker dem god bedring.
FC Schalke 04 utterly condemns the incidents that took place in Dublin yesterday. pic.twitter.com/oTYlt7uZaF
— FC Schalke 04 (@s04_en) October 12, 2025


Schalke 04
Tyskland 2. Bundesliga
































