2024-05-05 14:22:16

Landsholdsspiller fra Malaysia ramt af syreangreb

Selangor FC fra den bedste række i Malaysia oplyser, at landsholdsspilleren Faisal Halim er blevet ramt af et syreangreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 2. runde

FT

SEL

1 - 0

KDA

En kedelig sag har ramt den bedste fodboldrække i Malaysia.

Selangor FC meddeler søndag, at Faisal Halim, der er landsholdsspiller for Malaysia, er blevet ramt af et syreangreb.

- Det er trist at måtte meddele, at Selangor FC-spilleren Faisal Halim er blevet offer for et syreangreb her til eftermiddag.

- Selangor FC tager denne sag alvorligt og vil arbejde tæt sammen med politiet og myndighederne for at gennemføre detaljerede undersøgelser for at identificere, hvem der var involveret.

Artiklen fortsætter efter billedet

1. Division -Landsholdsspiller fra Malaysia ramt af syreangreb
Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters/Ritzau Scanpix

- Selangor FC opfordrer tilhængere og fodboldfans i hele landet til at bede for Faisal Halim og give moralsk støtte til ham og hans familie samt at respektere hans og familiens privatliv i denne tid, skriver klubben på det sociale medie X.

Kantspilleren helbred bliver ikke beskrevet yderligere af klubben efter syreangrebet.

26-årige Faisal Halim har scoret 14 mål i 29 landskampe for Malaysias landshold.

Selangor FC er vicemestre i den bedste række i Malaysia.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 2. runde

FT

SEL

1 - 0

KDA

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce