2024-06-27 23:25:00

Avis: Milinkovic-Savic i barslagsmål inden Danmark-kamp

Inden Serbiens gruppekamp mod Danmark var målmanden Vanja Milinkovic-Savic ifølge flere medier involveret i et slagsmål på en bar i München.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vanja Milinkovic-Savic har ikke fået et eneste minuts spilletid under EM-slutrunden.

Den serbiske reservekeeper har dog alligevel formået at få sig en del omtale.

Ifølge det serbiske medie Telegraf, så har Torino-målmanden nemlig været en del af et barslagsmål i München inden kampen mod Danmark.

Den 27-årige målmand blev efter sigende rasende, da en fan havde spottet ham i baren, hvorefter han var blevet spurgt, hvorfor han ikke var sammen med resten af sine holdkammerater.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Avis: Milinkovic-Savic i barslagsmål inden Danmark-kamp
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Og det var nok til, at Milinkovic-Savic først bandede og svovlede af fanen, hvorefter han langede ud efter vedkommende.

Nyhedsmediet har dog også kontaktet barejeren, som siger, at slagsmålet foregik et andet sted, da Milinkovic-Savic til at starte med ikke fik lov til at komme ind på baren, fordi han havde shorts på.

Serbien spillede uafgjort mod Danmark og røg ud af EM-slutrunden.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce