3. division -Young Boys FD-chef har respekt for modstander: Dygtig
2022-10-21 10:43:01
Foto: Young Boys FD

Young Boys FD-chef har respekt for modstander: Dygtig

Young Boys FD-cheftræner Thomas Loft mener, at den kommende modstander AB Tårnby er et dygtigt hold, og det er på trods af, at Lofts tropper vandt med hele 5-0 i det første opgør. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

27. august stod AB Tårnby og Young Boys FD over for hinanden i 3. division på Amager, og her blev det til en storsejr på 5-0 til Silkeborg-mandskabet. 

På søndag skal de to hold duellere mod hinanden igen, men denne gang er det i Silkeborg. 

Young Boys FD-cheftræner Thomas Loft siger til klubbens YouTube-kanal, at han forventer, at mandskabet får god modstand af Tårnby-klubben. 

- Vi slog AB Tårnby rimelig klart i den første kamp med 5-0, men jeg forventer en lidt anden kamp på søndag. Det er stadig en kamp, som vi vil dominere. Jeg synes, at AB Tårnby er et godt hold med dygtige spillere, siger Thomas Loft og tilføjer:

- Vi var kyniske og scorede på de chancer, som vi havde. Det var udslagsgivende.

Loft håber, at Young Boys FD kommer til at sætte sig på kampen fra start af. 

- Jeg forestiller mig et kampbillede, hvor vi er i teten fremadrettet og får skabt en masse chancer og får en masse afslutninger på vores angreb.

Young Boys FD indtager femtepladsen i 3. division og er hele 12 point foran AB Tårnby på tiendepladsen. Opgøret går i gang klokken 14 søndag 23. oktober.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce