Mathias Glud Laursen er ny mand i Young Boys FD.
Han bliver hentet fra IF Lyseng, hvor han var den spiller, der scorede flest mål for klubben i sidste sæson.
Young Boys-cheftræner Thomas Loft glæder sig over erhvervelsen af den 22-årige spiller, som han mener passer godt ind.
- Når vi rekrutterer spillere gør vi det nok lidt anderledes i forhold til andre. Vi har ikke som det primære på hvilken position vi mangler, men mere hvilke rum spilleren kan udfylde og hvilke spidskompetencer de har.
- Og der passer Mathias på det spil, vi gerne vil spille, siger Thomas Loft til klubbens hjemmeside.
Mathias Glud Laursen har en fortid som ungdomsspiller i AC Horsens, hvor det dog aldrig blev til spilleminutter for førsteholdet.
Den 22-årige spiller skiftede til Lyseng tilbage i januar 2019.


CampoBet 3. division
Young Boys FD

































