


Callum McCowatt er klar til en ny udfordring.
Det har Silkeborg-profilen været meget tydelig om, da offensivspilleren har kritiseret klubben for at afvise bud fra MLS-klubben Minnesota United.
Søndag var McCowatt ikke med i truppen mod FC Midtjylland, og det var heller ikke meningen, at Pedro Ganchas skulle være det, men forsvarsspilleren kom med alligevel, da Alexander Simmelhack er på vej væk.
Sportschef Jesper Stüker satte efter 1-1-kampen ord på, hvorfor de to profiler ikke skulle være med mod FCM.
- Det er det transferkaos, der fylder meget. Det gør det hos dem, og det har været vurderingen, at de ikke helt var der, hvor de skulle være i forhold til kampen.
Så det er ikke sådan, at I er tæt på at sælge dem?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er det ikke. Eller det ved jeg ikke, for hvad er tæt? Der er nogle ting i gang i forhold til Callum, og det har der været i et stykke tid.
- Det har været lidt svært for ham at holde sit fulde fokus i forhold til det. Derfor var der lavet en beslutning mellem ham og Morten (Dahm Kjærgaard, red.) om, at han ikke skulle spille kampen.
Forventer du, at I sælger ham?
- Jeg har læst et sted, at Kent Madsen har sagt, at det nok var fifty-fifty, så den vil jeg gerne vælge at kopiere.
- Vi skal ikke stå og sende signaler til interesserede klubber herfra, men jeg tror, at det er fifty-fifty. Der er et godt stykke vej, men det har vi prøvet før på et lignende tidspunkt, siger Stüker.
Er der stadig interesse fra USA, eller er der også noget interesse fra Danmark?
- Det kan jeg ikke sige noget om, lyder det fra Stüker.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga

























